Erhvervslejemål

6715 Esbjerg – Østervangsvej 4A

Med central placering i kendt og velbesøgt retailområde i Esbjerg N – hvor mange af byens største og mest velkendte kædekoncepter er beliggende – udlejes nu dette regulære butikslejemål med et væld af anvendelsesmuligheder, idet de planmæssige rammer danner grundlag for såvel dagligvarehandel, restaurant, butik med udvalgsvarer samt liberale erhverv.

Lejemålet er beliggende i en bygning, der blev opført i 2010, og som siden opførelsen har været anvendt af Danske Bank. I samme bygning ligger typehusfirmaet Huscompagniet.

Bygningen udgør en del af det område, som i daglig tale kaldes “Østervangscentret”, og som desuden rummer et par boxbutikker, en Fitness World samt dagligvarekæderne Lidl og Aldi. I området ligger desuden 2 velbesøgte tankstationer samt byens største møbelhus.

Nærværende lejemål byder på en særdeles attraktiv synlighed, er let tilgængelig og har gode parkeringsfaciliteter lige udenfor døren – med såvel kundeparkering foran som personaleparkering bag lejemålet.

Indvendigt er lejemålet indrettet som bank, bestående af et større åbent kundeområde med pænt indgangsparti i glas og med mødelokaler, handicaptoilet m.v. placeret på langs mod bygningens midte. Bagerst i lejemålet er etableret personaleafdeling med kantine, toiletter og bad. Indvendige vægge består hovedsageligt af “ikke-bærende” vægge, hvormed der er god mulighed for at indrette lokalerne til evt. andet formål – alt efter behov.

Lejemålet er udstyret med omfattende IT-kabling og har ventilationsanlæg med kølefunktion.

Udlejer indgår gerne i dialog med en ny lejer omkring ændring af indretning – og lejemålet kan således, efter nærmere aftale, afleveres nyindrettet til lejer.

Der er adgang til Østervangscentret via rundkørslen i Stormgade, der er et af Esbjergs mest trafikerede knudepunkter.

Erhvervslokale 476,50 m2
Anvendelse Butik / kontor
Årlig start leje Kr. 485.600,-
Driftsudgifter p.a Kr. 38.000,-
Vand / varme I følge målere
Depositum / Garanti ( svarende til 6 mdr. ) Kr. 242.800,-
Overtagelse Snarest